Når du spiser sushi, er det vigtigt, at du har en god fornemmelse af fisk og ris sammen med en god soyasauce og måske også wasabi, hvis du synes, at det stykke, du spiser, også skal have det stærke smæk fra den japanske peberrod. Eller strandkarse, som den også kaldes.
Nogle gange kan man god synes, at der er for meget ris. Det er der også nogle gange, hvis dem, der har lavet sushien, ikke helt ved, hvad de har med at gøre – eller du har købt for billigt, hvis det er take away.
Det kan også skyldes, at risen ikke er den helt rigtige kvalitet. Ris til sushi er nemlig en kritisk faktor.
Japansk ris
Hvis du kan få det, er det en god idé at bruge japansk ris. Ris er jo en national, vigtig afgrøde i Japan, og de spiser rigtig meget af den ris, de dyrker, selv. Men i velassorterede supermarkeder og for eksempel på en netbutik som Amazon kan du få japansk ris. Herhjemme i Danmark kan du også få japansk ris hos etniske købmænd med asiatiske produkter.
Smag og egenskaber
Der er flere vigtige faktorer at tage hensyn til, når du vælger ris til sushi. Den ene er selvfølgelig smagen. En god sushiris har en mild, nøddeagtig smag. Den nøddeagtige smag understøtter mange af de mere salte og umami-bærende smagsnuancer, der for eksempel findes i fisk og i den soyasauce, der bruges.
En perfekt sushiris indeholder desuden også meget gluten. Når man koger en glutenholdig ris, bliver den klistret og lækker, og det gør den velegnet til sushi. Dels er den nemmere at arbejde med, dels hænger de færdige ruller bedre sammen. Det er nemlig rigtig træls at tage fat om et stykke lækker sushi med sine spisepinde og så opleve, at stykket falder fra hinanden. Sker det, har kokken nok brugt ris af en lidt for ringe kvalitet.