Hvis vi er ærlige, så er vores forhold til sushi nok ofte sådan, at vi henter en bakke med take away sushi, 12 til hver, fredag aften, og så hygger vi os foran tv’et med de lækre bidder fisk og ris.
Men sushi er så meget andet. I Japan har den berømte restaurant Sukiyabashi Jiro tre stjerner i den berømte Michelin guide over restauranter på forskellige niveauer. Så sushi er også trestjernet mad på verdensniveau.
Medier som Politiken dyrker raffineret madanmelderi som få andre, men de er endnu ikke fået til den berømte restaurant i Tokyo. Det er
Tripadvisor derimod, og det er tydeligt, at vi har med en af de rigtig gode restauranter inden for sushi at gøre. Langt over halvdelen giver en anmeldelse i den allerbedste kategori, og kun ganske få har haft en oplevelse, de betegner som dårlig.
Japansk præcision
Har du fået bestilt bord på Sukiyabashi Jiro, så er det en god idé at komme til tiden. Ikke kun, fordi restauranten beder om det på sin hjemmeside, men fordi kokkene koger den ris, der skal bruges til netop din servering, og gør eddiken klar, så det er nøje afstemt med den tid, du er sat til at ankomme på.
Hvis du kommer for sent, kan restauranten ikke give dig helt den oplevelse, som både de og du forhåbentlig ser frem til.
Hos Sukiyabashi Jiro er det maden, der er i højsædet. Derfor beder de dig også om at lade være med at tage fotos af maden. Du skal nyde den, ikke fotografre den! Men du behøver ikke gå helt fotoløs fra restauranten. Personalet tager gerne et billede af dig og dine ledsagere ved døren, så du har et minde til at understøtte hukommelsen med.
Alt bliver tilberedt til dig af sushimesteren Jiri Ono, som er ejer og grundlægger af den trestjernede restaurant. Intet overlades til tilfældighederne.
Spisevejledning på hjemmesiden
På restaurantens hjemmeside, sushi-jiro.jp, kan du få en udførlig vejledning i, hvordan du skal håndtere og spise sushien fra denne enestående restaurant. Deres sushi er nemlig let og luftig, så du kan skal tage den med fingrene på en bestemt måde, så toppingen bliver, hvor den skal. Eller bruge de tilhørende spisepinde, hvis du er fortrolig med disse instrumenter. Der er en udførlig billedvejledning til, hvordan du gør.