Umiddelbart tænker du måske, at sushi ikke er noget for børn. Der er nemlig mange børn, som ikke bryder sig om smagen af fisk. Så hvorfor skulle dine børn have lyst til at spise rå fisk? Og så er der det med spisepindene, som jo er lidt besværligt. Men faktisk er det en ganske glimrende idé at introducere børn for sushi, og man kan jo gøre det ved at tage et skridt af gangen.

Hvis man gerne vil undgå at få kræsne børn, så bør man lade dem smage på så meget forskelligt som muligt. Noget kan de lide, andet bryder de sig ikke om. Men så har de smagt det, og så kan det være på senere tidspunkt om nogle år, at man kan præsentere dem for det igen. Man skal aldrig tvinge mad i børn. Men man skal heller ikke på forhånd antage, at der er ting de ikke kan lide. Børn kan som regel godt lide god mad fremstillet af gode råvarer, ligesom de også godt kan lide af have smart børnetøj på fra kidsbrandstore.dk, som er fremstillet i lækre materialer. Det bedste forbillede børn kan få, er når de kigger på dig og ser, at du nyder at spise den mad, som ligger på din tallerken, fx sushi. Det lærer børn at være nysgerrige og åbne over for mad med forskellig smag og konsistens.

Running sushi

Tager du dine børn med på en sushi-restaurant, så kan det fx være et sted med running sushi, dvs. hvor maden kører rundt på små tallerkener på et bånd. Det er lidt mere uformelt end at sidde ved et bord og bestille fra et fint bordkort. Børnene vil sikkert synes, det er sjovt at se tallerkenerne kører rundt på båndet med de mange forskellige stykker sushi på. Det vil være spændende for dem at vælge noget mad og smage på det. Som forælder bør man selvfølgelig fortælle børnene, om maden er tun eller laks eller en maki med grøntsager, så de ved, hvad der er på tallerkenen, inden de tager den. På den måde kan man også undgå selv at sidde med ti tallerkener, som børnene ikke kan lide, og som man så selv er nødt til at spise op, med mindre man beder om en doggybag til rester. Lad børnene spise med pinde, også selvom de fumler rundt med det. Det skal nok lære det. Ellers bed om en gaffel til dit barn.

Spis det du kan

Med running sushi er det som regel sådan, at man betaler for at spise alt det, man kan. Det er ofte en billig måde at få sushi på. Måske vil dit barn overraske dig og kunne lide sushi fra første restaurantbesøg. Måske er det kun et par stykker sushi, som barnet får spist, men så er det blevet introduceret. Måske bliver hele familien på sigt så vild med sushi, at I også går ud og køber tøj med sushi-tema til både børn og voksne.

galore